Nordlund Vingård

Vinbonden Miriam er økolog helt ind i hjertet, og d. 1. september bliver hendes vingård certificeret økologisk – det skal fejres! Tag med til en festlig dag på vingården, hvor der vil være mulighed for at købe lækker økologisk mad og vin… selvfølgelig!

Vector Smart Object1
Adresse
Byvej 55
2650 Avedøre
Vector Smart Object1
Værter
Miriam Arcerito
Vector Smart Object1
Tidspunkt
Lørdag 11.00 - 16.00
Vector Smart Object1

Hvad kan jeg opleve?

Aktiviteter på Nordlund Vingård

  • Tag med på markvandring og hør vinbondens fortælling om den økologiske rejse
  • Kom og hør om Plantemagerens flydende øko-urter og køb lækre varer med hjem til køkkenet
  • Vingårdens bimand sælger sin honning
  • Rosévognen sælger Nordlund vine
  • Fatdane sælger læskende økologiske sodavand
  • Køb en øko-grillpølse fra Pølsemageren
  • Simon Jul serverer øko-vegetarmad
  • Leg med legeredskaber i træ - jorden er alt andet end giftig her, men prøv alligevel om du kan undgå at røre den
  • Vær med til skattejagt for de mindste
  • Naboen Hanne kommer med sin hest og ugle
  • Deltag i ”skrue-konkurrencen” – der er en flaske magnum Nordlund 2016 på højkant
  • Salg af danske øko-vine fra Nordlund og Vester Uslev. Jette fra Garbolund fortæller om omlægning af sine naturvine til økologi
  • Økogården Møllebakkegård sælger lammeskind, honning, lammekød på frost og evt. grøntsager og æg
  • Hjemmelavede økochips
  • Økologisk Kagebod
  • Tag Ramasjangs familiequiz ”er du klogere end en voksen?”
  • Musik ved SUPA, DJ HOOM, Øko rap-battle og Skyggesiden
  • Få en øko-snak med praktisk økologi
  • Kom og mød Økologisk Landsforening

Program

Lørdag den 1.september 2018

  • kl. 11.00

    Nordlund Vingård åbner porten

  • kl. 11.30

    Velkomst ved vinbonden, taler ved direktør for Økologisk Landsforening Helle Borup Friberg og kommunalbestyrelsesmedlem fra Hvidovre Kommune René Langhorn – fælles skål for Nordlunds økologicertificering (til de 100 første).

  • kl. 12.30

    Markvandring med Vinbonden

  • kl. 13.00

    Øko rap battle

  • kl. 13.30

    Markvandring med Vinbonden

  • kl. 14.00

    Rapperen SUPA

  • kl. 15.00

    Musik ved Skyggesiden

  • kl. 16.00

    Vingården lukker

Hvem bor her

Få kilometer fra byens stress og jag, blandt kolonihaver, marker, heste og får, ligger Nordlund, en af Danmarks første vingårde. Her laver vi vin – hele vejen fra mark til flaske. På vingården er der tilplantet 3 ha. jord med ca. 9.000 vinstokke, som egner sig særlig godt til det danske klima. Der produceres rødvinene Nordlund og Lillelund, Nordlund hvid -og rosevin samt mousserende vin. Selvom vingården er stor, så bliver druerne passet og plejet af én enkelt ildsjæl – vinbonden Miriam My Sandra Arcerito.

Vi har lavet vin siden 1994 og i 2015 omlagde vi produktionen til økologi. Lørdag d.1. september bliver vingården certificeret økologisk efter en omlægningsperiode på 3 år. Kom og vær med til at fejre Økologien til et brag af en fest på vingården med musik, taler, lege, go' mad og ikke mindst vin i litervis.

Besøg vingårdsbutikken

Foruden at afholde rundvisninger, vinsmagninger og receptioner næsten hele året rundt har vi også en Vingårdsbutik, hvor man torsdage fra kl. 13 - 17 kan se vingården og købe vine.

Til Høstmarked er Vingårdsbutikken naturligvis åben med salg af Nordlunds vin. Vi sælger også vores vine online hos vores samarbejdspartner PremiumBottles.dk samt i SuperBrugsen flere steder i København.
Se forhandlere på vores hjemmeside: http://www.vincenter.dk/produkter/

Læs mere om vingården

Andre værter tæt på

Filtre

Vis handicapvenlige værter
Vis værter med gode cykelforhold
Vis værter hvor der kan købes mad
Vis værter med dyr

Se liste med værter nær dig